Sejerø, torsdag den 10. april 2025
Endelig kunne vi indfri en flere år gammel plan om at besøge Sejerø.
Øen er med sine 12 km´s længde og mellem 0,5 til 2 km´s bredde særdeles overskuelig, og meget hurtig at komme rundt på.
Vi var kun 5 mand, idet 3 måtte melde afbud lige op til. Dermed var der præmier til alle, så det er jo trods alt gode odds. Vejret var igen lidt for fantastisk med høj sol og næsten vindstille!
Vi kørte direkte til nordspidsen af Sejerø ved fyret. Da vi havde pakket ud og var kommet ud til spidsen, var der imidlertid noget der sprang i øjnene! Et par kastelængder ude på revet lå nogle sorte klumper, som bare ikke så stenagtige ud. Og ved I hvad – det var de heller ikke.
Stenene rørte på sig, og det viste sig at være vores gode venner – sæler!!! 9 stk. fik vi talt.
Vi tog nogle få kast, og så var det altså bare videre til næste plads. Vi fandt en meget fin plads på den vestlige side med dybt vand. Vinden var ligeledes frisket lidt op, så det tegnede faktisk godt, men der havde endnu ikke være kontakter før frokosten.
I venten på fiskene...
Det måtte selvfølgelig komme efter frokost – og ved i hvad, det gjorde der faktisk overhovedet ikke!
Selvom vi fordelte os over et stort område, så var det eneste proof of life en lille undermåler på under 30 cm, som Hans lige kortvarigt havde kontakt med.
Og så lige for at gnide salt i såret på Hans, knækkede toppen på hans spinnestang lige efter han havde mistet den lille skide undermåler, som ville have givet ham mesterskabet – og en ny stang i førstepræmie.
Tænk sig – 5 mand og éen lille kontakt. Hold nu kæft en ”røvtur” for at sige det lige ud.
Vi skulle trække lod om ALLE præmierne, og jeg lovede ikke at nævne, hvem som vandt. Jeg er ked af det Michael, men vi skal officielt indrapporterer en kystmester, så endnu engang tillykke – med lodtrækningen;-)) Michael blev vistnok glad for stangen – trods alt.
Vi ses forhåbentlig til efterårsturene.
Mvh.
Steffen Horvath
en slukøret kystturleder
.png?autorotate=true&height=150)
